For at kunne få adgang til registerdata på Danmarks Statistik skal der indgås en aftale om autorisation med Danmarks Statistik (herefter DST), hvor projektets formål klart og tydeligt beskrives og tidsperioden med start- og slutdato for arbejdet med registerdata, datasæt.
Som hovedregel skal vedkommende have et ansættelsesforhold ved instituttet i den periode projektet forløber. Der kan undtagelsesvist i tilfælde af samarbejdsprojekter gives tilladelser til personer uden ansættelse ved Instituttet. Dette vil dog kræve, at der er en Institutansat medarbejder, der skriftligt påtager sig ansvaret for at vedkommende overholder alle reglerne.
Det er en grundforventning at medarbejderen respekterer og overholder retningslinjerne for god forskningsetik inden for sit videnskabelige område (sundhedsvidenskab, socialvidenskab m.v.) og eventuelle retningslinjer gældende på Institut for Folkesundhed og Aarhus Universitet.
Der skal altid være godkendelse fra Datatilsynet, hvis der arbejdes med identificerbare data. Dette gør sig normalt gældende i forbindelse med registerdata. Der skal endvidere foreligge godkendelser fra andre relevante myndigheder såfremt projektets natur kræver dette f.eks. Videnskabsetisk Råd, Sundhedsstyrelsen
Vigtige ufravigelige bestemmelser. Alle medarbejdere som ønsker at bruge DST data skal rette henvendelse til Datamanagement med henblik på oprettelse og vejledning.
Med tilladelsen fra DST skal en række retningslinier som skal overholdes.
Overtrædelse af reglerne vil kunne få meget alvorlige konsekvenser for Instituttet og for den ansvarlige medarbejder.
Godkendt ansøgning fra DST skal i kopi sendes til institutlederen og tilknyttet datamanager.
Yderligere oplysninger kan også ses under Procedure for hjemtagelse af informationer fra Danmarks Statistik