Datamanagement-ny

Datamanagerne er administrative medarbejdere inden for, IT, som supporterer og hjælper alle medarbejderne på Institut for Folkesundhed inden for datahåndtering.

Datamanagerne er behjælpelige med datahåndtering, hvor dette kan f.eks. være registerudtræk, samkørsel af data, klargøring af data og datasæt til forarbejdning i SAS, Stata m.fl. efter standarder, videnskabelige og tekniske krav.

Datamanagerne er behjælpelige med design og udvikling af databaser, spørgeskemaer, software m.m., herunder web- og mobil løsninger. Vi kan tilbyde hjælp i SAS, SPSS, STATA, Teleform, SurveyXact, EPI Data, SQL Server, Microsoft Excel/Access, NVivo m.fl., klargøre datasæt til videnskabelig analyse. Hertil tilbydes softwareudvikling i C#, RAD Studio, Delphi, VB, ASP.NET, .NET, .NETMF til individuelle løsninger, herunder dataadministration, dataindsamling, dataopsamling og målinger. Ekspertisen omfatter design, udvikling, implementering og support.

Datamanagerne er ligeledes behjælpelige med at søge om officielle tilladelser til at gennemføre videnskabelige studier via registre og undersøgelser. Datamanagerne kan også hjælpe med software licenser og kontakter til eksterne samarbejdspartnere, f.eks. vedrørende kurser.

Ved afslutning af projekter assisterer datamanagerne i forbindelse med overdragelse af data til f.eks. Dansk Dataarkiv, herunder opbygning af formatkatalog og dokumentation.