”Vi skal alle tage ansvar for det akademiske husholdningsarbejde”

Udvalgsarbejde, deltagelse i rekrutteringsprocesser og mentoraktiviteter. Det er blot nogle af de ikke-meritgivende opgaver, som begrebet ’academic citizenship’ rummer, og som skal løses i en akademisk hverdag. Det er opgaver, som – modsat de klassiske kerneopgaver uddannelse og forskning – har det til fælles, at de hverken tæller på CV’et, når man skal søge ekstern finansiering, eller når man vil bevæge sig op ad karrierestigen.

”Vi lever i en verden, hvor rigtig meget skal dokumenteres og meriteres. Det gælder også i universitetsverden, hvor antal publikationer og antal forelæsninger tæller og vægter højt. Men jeg må tilstå, at jeg generelt er kritisk over for, om vi er gode nok til at favne det samlede meningsfulde arbejde, når vi måler vores indsats på den måde,” siger Helle Terkildsen Maindal.

Er det altid de samme, der påtager sig eller får opgaverne?

Ifølge Helle Terkildsen Maindal er der behov for at undersøge, hvordan vi får givet disse vigtige akademiske opgaver en anden og højere status, og om opgaverne skal fordeles på flere eller andre hænder – ikke mindst fordi, der ser ud til at være systematiske forskelle i, hvem der overvejende varetager dem.

”Forskere har undersøgt, hvordan mænd og kvinder i den akademiske verden balancerer kollektive mod individuelle interesser. Deres forskning viser, at mænd har større succes med at forfølge individuelle interesser, mens kvinder i højere grad påtager sig det relationelle arbejde og søger at leve op til de organisatoriske rolleforventninger,” fortæller Helle Terkildsen Maindal og uddyber:

”Det kan vi ikke være tilfredse med. Vi kan jo se af statistikkerne, at færre kvinder end mænd i akademia når professoratet. Det kan der være mange grunde til, men vi må gøre op med de strukturelle forhold, der kunne være en del af forklaringen på ubalancen. Hvis den manglende meritering af de fælles akademiske opgaver er en årsag, så må vi gøre det mere prestigefyldt og anerkende, at bidraget til fællesskabet er værdifuldt. Vi skal dels undersøge, hvordan vi kan fordele opgaverne mere ligeligt, og dels hvordan de kan give merit.”

Vi skal tildele opgaverne status, værdi og synlighed

Helle Terkildsen Maindal genkender det billede, som forskerne tegner af skævheden i arbejdsfordelingen. Det ér ofte kvinder, der løser de opgaver, som bidrager til sammenhængskraften og det akademiske miljø, kulturen og organisationen omkring instituttet, fakultetet og universitetet.

Og hun er ikke den eneste af fakultetets institutledere, der forsøger at gøre op med den skævhed bl.a. via et fokus på academic citizenship.

”Vi gennemførte en inklusionsundersøgelse på instituttet tidligere i år, og den viste blandt andet, at det også hos os overvejende er kvindelige medarbejdere, der sidder med i råd, nævn og udvalg – og ikke mindst varetager opgaver på uddannelsessiden, eksempelvis udviklingsopgaver og kursusansvar,” fortæller institutleder Siri Beier Jensen fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed og uddyber:

”Jeg havde en formodning om eller bekymring for, at nogle af de kvindelige forskere havde en større arbejdsmængde i regi af academic citizenship, allerede før vi gennemførte undersøgelsen. Men jeg vidste det ikke med sikkerhed. Det gør jeg nu, og så kan jeg lettere arbejde med at skabe lige muligheder for alle vores medarbejdere.”

Helle Terkildsen Maindal mener netop, at det er tid til at sætte ind og skabe lige muligheder for medarbejderne – og det gælder både på fakultets- og institutniveau.

”Vi har som minimum brug for tydeligere og mere ensartede kriterier i akademia, hvis vi skal sikre gode vilkår for alle – et mere transparent udgangspunkt for, hvordan man via engagement og opgavevaretagelse kan avancere til næste karriereniveau, ligesom man kan, når man publicerer videnskabelige artikler. Vi skal undgå systematisk forskel på mænds og kvinders karrieremuligheder,” konstaterer Helle Terkildsen Maindal.

Det skal tælle, når man gør en indsats for fællesskabet

Academic citizenship, som på dansk ofte kaldes det akademiske medborgerskab eller det akademiske husholdningsarbejde, interesserer Helle Terkildsen Maindal, fordi det er bydende nødvendigt for, at vi kan sikre høj kvalitet, mening og værdi i det akademiske arbejde. Det er bare ikke blandt de parametre, fakultetet måler på i dag.

”Da jeg blev konstitueret som institutleder tilbage i januar, valgte jeg academic citizienship som ét af mine tre personlige strategi- og fokusområder – dét, jeg ville prioritere at arbejde med sideløbende med de øvrige udviklings-og driftsopgaver på instituttet,” fortæller Helle Terkildsen Maindal.

Hun har sammen med institutledelsen påbegyndt en proces med at undersøge, hvordan meriteringskriterier fremover kan rumme disse akademiske ikke-meritgivende opgaver, ligesom de har set på, hvordan andre akademiske arbejdspladser griber arbejdet med det akademiske medborgerskab an.

”Noget af det vigtigste for mig er, at vores arbejde med academic citizenship har været med til at skabe en opmærksomhed på den type opgaver, der bidrager til sammenhængskraft og samarbejde på instituttet. Der ligger meget interessant her, som rummer langt mere end den diverse fordeling af arbejdet. Jeg ser det også som en del af fakultets samlede inklusionsarbejde,” siger Helle Terkildsen Maindal.

Der er lang vej endnu

Hun er i øvrigt overbevist om, at en positivt anerkendende tilgang på organisatorisk niveau til det akademiske medborgerskabs fordele og forpligtelser kan gøre en forskel, hvis det ledsages af konkrete, kulturforandrende initiativer i forhold til meriteringssystemet. Og så håber hun, selv om pladsen for bordenden i institutledelsen kun har været til låns, at hun har været med til at smide en sten eller to, der kan sprede ringe i vandet.

”Jeg har oplevet stor opbakning og interesse for arbejdet med academic citizenship på instituttet – og ingen direkte modstand. Nu håber jeg at få opbakning fra institutledelsen til at fortsætte processen, så vi kontinuerligt synliggør det akademiske medborgerskab, både internt på instituttet, men også ved eksempelvis nyansættelser og dermed i meriteringskravene,” siger hun og runder af:

”Det vil være fint at se på diversiteten i, hvem der tager sig af opgaverne, og se på, om vi kan få dem fordelt bedre. Og så regner jeg med, at vores indsats forplanter sig til resten af fakultetet og universitetet.”

Kontakt

Konstitueret institutleder Helle Terkildsen Maindal
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Telefon: 25 46 23 20
Mail: htm@ph.au.dk

Læs også artiklen ”Institutleder: Forskelsbehandler jeg?”, som bl.a. handler om academic citizenship.