Siger vi ”formand” eller ”forperson”?

Et nyt sæt principper for kønsneutralt sprogbrug skal hjælpe med at skabe en mere inkluderende kommunikation og luge ud i de kønnede udtryk på fakultetet. På Health siger vi derfor ”forperson”.

Foto: Adobe Firefly

Retningslinjer for inkluderende og kønsneutralt sprog

  • Initiativet til at skabe rammerne til mere kønsneutral kommunikation udspringer fra Healths Ligestillingsudvalg.
  • De konkrete principper er udfærdiget af Health Kommunikation og vedtaget i fakultetsledelsen.
  • Retningslinjerne har været i skriftlig høring i Akademisk Råd, Fakultetets Samarbejdsudvalg (FSU) og Healths Ligestillingsudvalg.
  • Få hjælp til inkluderende og kønsneutralt sprogbrug på Healths medarbejderside

For nogle er det måske hip som hap, om vi bruger talsmand eller talsperson, tillidsmand eller tillidsrepræsentant. Men som medarbejder på Health skal du vænne dig til at vælge det mest kønsneutrale udtryk.

”Sproget har indflydelse på vores holdninger, adfærd og opfattelser. Det er ikke uden betydning, hvordan vi omtaler tingene – eller hinanden. Ligestilling og ligebehandling sker også i sproget, og det ansvar skal vi tage på os,” siger dekan Anne-Mette Hvas.

I august 2023 udsendte Danske Universiteter en række anbefalinger for universiteternes arbejde med diversitet, inklusion og ligestilling blandt ansatte og studerende. En af anbefalingerne beskriver "inkluderende sprogbrug", som Healths eget Ligestillingsudvalg bakker op om.

”Vi ønsker at skabe mere inklusion og øge ligestillingen på Health. Det kan vi blandt andet gøre ved så vidt muligt at undgå kønnede betegnelser i vores kommunikation, og derfor har vi udarbejdet nogle retningslinjer til brug for hele fakultetet,” fortæller dekanen.

Retningslinjerne for inkluderende og kønsneutral sprogbrug ligger på Healths medarbejderside.

Det tager tid at ændre vaner og sprogbrug

Al intern og ekstern kommunikation på Health, både skrift, tale og faktisk også den visuelle formidling, er omfattet af de nye retningslinjer.

”Hver gang vi møder et kønnet udtryk, bør vi overveje, om det støtter en stereotyp, og om der findes et mere neutralt ord, vi kan bruge i stedet. Med få justeringer kan vi gøre sproget mere inkluderende og dermed øge respekten for forskellighed, mindske kønsstereotyperne og bidrage til øget ligestilling og ligeværd. Det skal vi bestræbe os på,” mener Anne-Mette Hvas.

Health Kommunikation og Health Studier går nu i gang med at opdatere fakultetets og institutternes hjemmesider og studieportaler i overensstemmelse med de nye guidelines.

Stillingsopslag, dagsordener, referater, diverse bilag og formelle dokumenter som kommissorier og vedtægter bliver ikke ændret bagud, men bliver fremover skrevet eller redigeret med inkluderende sprog for øje, når dokumenterne alligevel skal opdateres.

Selv om redigeringsopgaven i første omgang ligger hos de administrative enheder, påhviler det alle medarbejdere at kende og forsøge at efterleve ambitionen om at anvende et inkluderende og kønsneutralt sprog:

”Det tager tid at ændre vaner og sprogbrug, men det er vigtigt, at vi alle er bevidste om, hvordan vi skriver og taler både i vores formelle og uformelle kommunikation. For nogle vil det være en øvelse, for andre vil det være en selvfølge – nu har vi alle rammerne for at praktisere mere inkluderende kommunikation,” siger Anne-Mette Hvas.

Kontakt

Kommunikationschef Ulla Krag Jespersen
Aarhus Universitet, Health Kommunikation
Mobil: 31 69 10 14
Mail: ulla@au.dk