På dekanens bord: Forskningsstøtten kommer tættere på
Vi tager nu de første, konkrete skridt til at skabe en fagligt stærk støtte til fondsansøgninger på Health. Hvert institut vil få tilknyttet faste personer, der både kender forskerne og virkemidlerne – og kan sikre det rigtige match.
”På dekanens bord” – en klumme i Inside Health
Kort efter et møde i Akademisk Råd, hvor vi bl.a. talte om medinddragelse, fik jeg en mail fra et af rådets medlemmer. Hun havde tænkt over vores drøftelser og foreslog, at jeg skrev direkte til medarbejderne på Health i fakultetets nyhedsbrev. På den måde kunne jeg informere om nogle af de initiativer, som aktuelt ligger på mit bord, så alle medarbejdere har mulighed for løbende at følge med i noget af dét, vi arbejder med på fakultetet.
Jeg synes, at det er en super god idé (tak for den!). Så det gør jeg fremover – én gang om måneden.
En af de vigtige opgaver, jeg bruger tid på i øjeblikket, er arbejdet med at opbygge støtte til fondsansøgninger på Health. I fakultetsledelsen er vi godt i gang med forberedelserne, og her er, hvad vi foreløbig ved:
Vi skal hjælpe fakultetets forskere med ansøgninger rettet mod en lang række virkemidler på det sundhedsvidenskabelige område. Hvert institut vil få tilknyttet faste medarbejdere, som kender instituttet og forskernes faglige styrke og kan koble dem med de relevante virkemidler.
Også forskere, der arbejder på eller sammen med enheder i regionen, skal kunne hente assistance. Region Midtjylland er nemlig en væsentlig interessent og samarbejdspartner for os – også her.
Men der findes jo allerede en forskningsstøtteenhed på AU, så hvorfor skal vi også have det på Health?
Forhistorien er denne: Sidste år besluttede universitetsledelsen, at AU’s centrale forskningsstøtteenhed alene skulle fokusere på ansøgninger til 19 navngivne virkemidler, bl.a. EU-midler og udvalgte programmer under Innovationsfonden og Danmarks Grundforskningsfond.
Fremover er det altså fakultetets opgave at tilbyde støtte til de forskere, der vil søge andre fonde, fx Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, Leo Fondet, Trygfonden og mange flere.
Decentraliseringen giver os nogle nye muligheder. Som eksempler vil jeg nævne større nærhed, plads til individuelle instituthensyn og et dybere kendskab til den enkeltes forskningsfelt. Samtidig skal vi skabe en robust ansøgningsstøtte med et højt kompetenceniveau og et fagligt miljø, man kan udvikle sig i.
Nærheden sikrer vi ved, at den eller de medarbejdere, der er knyttet til et institut, vil være fysisk til stede på instituttet i den tid, det er relevant. Det skal aftales nærmere med institutledelserne, da både tilstedeværelse og ydelser skal designes efter institutternes behov.
Det er cirka, så meget vi ved på nuværende tidspunkt. Det er stadig en ligning med mange ubekendte. For eksempel har vi endnu ikke taget stilling til, hvilke ydelser der skal tilbydes, eller hvordan de skal prioriteres.
Derfor har vi på tirsdag inviteret til en workshop, hvor unge og erfarne forskere skal fortælle, hvad man som forsker synes er vigtigst. Skal vi primært yde hjælp til yngre eller mere etablerede forskere? Skal vi fokusere på bestemte virkemidler? Og hvor går beløbsgrænsen?
Det er vigtige input, som vi i fakultetsledelsen vil tage med, når vi i løbet af foråret skal nærme os nogle beslutninger, og derfor kommer I også til at høre meget mere om dette initiativ.
Vi ved, at hjælp til fondsansøgninger kun er en af brikkerne i den brede forskningsstøtte, så dette er første skridt på vejen til en mere sammenhængende og samarbejdende forskningsstøtte på Health.