Ny studieordning for tandlægeuddannelsens kandidatdel er i mål

Tandlægeuddannelsen trængte til en opdatering. Den tidligere studieordning var ikke meget anderledes end før, tandlægeuddannelsen blev delt op i en bachelor- og kandidatdel.

”Meget af den gamle tandlægeuddannelse er genbrugt i de nye studieordninger, men i en anden struktur og opbygning. Verden forandrer sig hurtigt, og både uddannelsen og undervisningen skal følge med tiden, og derfor har vi nu også større fokus på emner som fx pædagogik og didaktik, refleksion og digitalisering,” siger Irene Dige, der er lektor og studieleder på Institut for Odontologi og Oral Sundhed.

Hun har stået i spidsen for revisionen af de odontologiske studieordninger – først på bachelordelen, der blev færdig for tre år siden, og senest på kandidatdelen, som er klar til implementering efter sommerferien.

Kandidater med en kritisk tilgang

Med de nye studieordninger får de studerende en bedre struktur i kursusopbygningen og en mere jævn fordeling af arbejdsbelastningen over de fem uddannelsesår. Samtidig er der bl.a. indført et bachelorprojekt med fokus på kritisk vurdering af videnskabelig litteratur, lige som de studerende prøver kræfter med de første patientbehandlinger allerede fra 3. semester.

”Vi vil gerne have, at vores kandidater lærer at fordybe sig i stofområder og kan forholde sig kritisk til metoder og behandlingsformer. Det får de brug for som fremtidige tandlæger, og det lægger de nye studieordninger i højere grad op til,” fortæller Irene Dige, der som primusmotor på processen har sikret sammenhæng, overblik og fremdrift.

Uddanner efter tre studieordninger samtidig

Arbejdet med at revidere studieordningerne på tandlægeuddannelsen har stået på siden 2018 og er undervejs også blevet forsinket af corona-pandemien.

Ifølge Irene Dige har det været et stort logistisk og organisatorisk arbejde af få uddannelsesmål, visioner, ECTS-point, patientbehandlinger, kurser samt teori og praksis til at gå op i en højere enhed.

”Vi har udviklet, mens vi har implementeret og uddannet vores studerende, og i flere år har vi kørt med tre studieordninger på tandlægeuddannelsen samtidig. Hvert år er derfor nyt, og det har krævet et enormt overblik, dyb indsigt og tungen lige i munden for alle undervisere,” siger Irene Dige.

Samarbejde og inddragelse er afgørende

Irene Dige fortæller også, at rigtig mange undervisere, videnskabelige såvel som kliniske, har været involveret i og taget ejerskab på projektet.

”At revidere studieordningerne er et gennemgribende arbejde, og resultatet kommer til at påvirke os alle sammen. Derfor er det også vigtigt, at alle bidrager og bliver inddraget i processen.”

Medarbejderne har deltaget i mindre arbejdsgrupper, også på tværs af kurser, faggrupper og specialer. Samarbejdet og inddragelsen har ifølge studielederen været af afgørende betydning for både proces og resultat.

Husk de studerende undervejs

Selve studieordningsrevisionen, og hvordan man griber hele processen an, har ifølge Irene Dige været nemmere på kandidatdelen.

”Vi har ikke helt kunnet undgå at løbe ind i blindgyder, men vi har lært rigtig meget af studieordningsrevisionen på bachelordelen, og de erfaringer er kommet os til gode i arbejdet med kandidatdelen.”

Irene Dige fremhæver også den hjælp, som Health Studier og Center for Educational Development (CED) har ydet undervejs.

”Og så kan det måske lyde banalt, men det er virkelig også vigtigt at huske de studerende i arbejdet. Det er jo dem og deres uddannelse, det hele handler om.”

Derfor har studienævnet været en del af hele processen og godkendt alle dele, blandt andet tidsplan og kurser.

Aarhus-modellen: Lettere sagt end gjort

Ændringen af de odontologiske studieordninger er faldet sammen med sammenlægningen på Institut for Odontologi og Oral Sundhed og ønsket om at sammentænke de tandfaglige uddannelser, der går under navnet The Aarhus Model of Dental Education.

Ifølge Irene Dige var det oplagt at passe tandlægeuddannelsen ind i Aarhus-modellen, men i praksis var det ind i mellem en udfordring at få tandhjulene til passe sammen på tværs af tre uddannelser og flere årgange, så man samtidig udnyttede synergierne, faciliteterne og patientforløbene bedst muligt.

”Noget kunne lade sig gøre, andet kunne ikke. Fælles undervisning på tværs af tre uddannelser og flere semestre viste sig i mange tilfælde for svært at løse rent praktisk. Men samme underviser kan undervise i samme stof på flere uddannelser. Det er bare en anden måde at tænke sam-undervisning på” fortæller Irene Dige og uddyber nogle af de områder, hvor de nye studieordninger og Aarhus-modellen spiller sammen:

”Fra efteråret 2025 udbyder vi fælles valgfag på bachelordelen af alle tre uddannelser, og i vores bachelor-klinik står studerende på tandlæge-, tandplejer- og klinisk tandteknikeruddannelsen i dag side om side. Tidligere de var opdelt efter uddannelse i klinikkerne.”

Studieordningerne for hhv. tandplejeruddannelsen og uddannelsen til klinisk tandtekniker er revideret sideløbende.

Nu har vi rammerne for en fremtidssikret tandlægeuddannelse

Irene Dige er stolt af resultatet og ser frem til, at den nye studieordning på den odontologiske kandidat skal afprøves af de første kandidatstuderende fra efterårssemesteret.

”Nu skal vi i gang med at rulle studieordningen ud på kandidaten, og det kræver også noget arbejde. Vi er lykkedes med at skabe rammerne for en god, fremtidssikret og langtidsholdbar tandlægeuddannelse, og jeg glæder mig til at uddanne tandlæger efter de nye studieordninger,” understreger hun.

Til sommer har de første studerende gennemført bachelordelen under ny studieordning og er dermed klar til den nytilrettelagte kandidatdel.

Kontakt

Lektor og studieleder Irene Dige
Aarhus Universitet, Institut for Odontologi og Oral Sundhed
Telefon: 21 26 11 46
Mail: idige@dent.au.dk