Ph.d.-studerende indgik samarbejde med ingeniører efter møde i forskningsnetværk

Ny viden, nye erkendelser og nye samarbejder. Det var nøglerne til succes, da AU Health i 2009 etablerede forskningsnetværket NeuroCampus Aarhus (NCA) med en ambition om at blive internationalt førende inden for neurovidenskabelig forskning.

Casper Skjærbæk havde næppe universitetets visioner i tankerne, da han som medicinstuderende i 2019 blev inviteret med i netværkets styregruppe – taget med på råd af nogle af universitetets højst profilerede forskere.

”Det var helt klart en anden setting, end jeg var vant til. Jeg kendte et par af medlemmerne i gruppen, fordi de havde undervist på studiet og jeg vidste, at de var internationalt anerkendte.  Så sad jeg pludselig sammen med dem ved bordet som studerende, der ikke havde publiceret en eneste artikel,” fortæller den i dag 27-årige ph.d.-studerende.

Flere unge repræsentanter i styregruppe

NCA var det første tværfaglige forskningsnetværk på Health og har været forbillede for fire andre netværk, der samarbejder om forskning og uddannelse.

Netværkets styregruppe består af 18 medlemmer, heriblandt forskere fra fire fakulteter, administrative medarbejdere og ph.d.-studerende.

Casper Skjærbæk blev i 2019 inviteret med i styregruppen, da han på det tidspunkt var formand for den neurovidenskabelige studenterforening NSM.

Og selv om han sidste sommer blev færdig som læge, beholdt han sin plads i styregruppen – nu som de ph.d.-studerendes repræsentant.

Mærker intet hierarki

Når der arbejdes på idéerne for netværkets udvikling, er der ifølge Casper Skjærbæk stort fokus på at involvere unge forskere, hvis stemmer har lige så stor vægt som de øvrige medlemmer.

”Det har været en rigtig god oplevelse at være med i netværket. Jeg er kun blevet mødt af mennesker, der har været interesseret i lytte og bringe de gode idéer frem, og som stiller spørgsmål. Jeg har aldrig haft følelsen af, at min plads i hierarkiet skulle afgøre, om en idé var god eller dårlig,” fortæller han.

Idéen med Healths tværfaglige forskningsnetværk er blandt andet at skabe en platform, hvor forskere kan blive inspireret af hinanden, når de mødes på tværs af fag og discipliner.

Det sker blandt andet gennem løbende faglige arrangementer og årsmøder med internationalt format og fokus på både akademisk udvikling, videndeling og netværksdannelse.

Har indledt projekt med ingeniører

Selv om netværkets ambitioner om at blive internationalt førende inden for neurovidenskabelig forskning kan virke fjerne for en ung mand, der startede sit ph.d.-studie for en måned siden, så er Casper Skjærbæk et godt eksempel på, hvordan der kan opstå nye samarbejder gennem netværket.

Han har sammen med sin vejleder Per Borghammer etableret et samarbejde med professor Preben Kidmose fra Ingeniørhøjskolen, der også er medlem af NCAs styregruppe.

”Det startede med, at Preben før et møde i NCA fortalte, at han arbejdede med en ny måde at måle EEG (hjernebølger, red) udelukkende med små elektroder placeret i hvert øre. Vi kom til at snakke om, at vi lavede søvnforskning med klassiske EEG-målinger med elektroder placeret ovenpå hovedet, og at det var meget besværligt, ” siger Casper Skjærbæk.

Samtalen resulterede i, at Casper Skjærbæk, Per Borghammer, Preben Kidmose og post.doc. Yousef Tabar indledte et projekt for at undersøge anvendelsen af den nye teknologi i den kliniske forskning. Og resultaterne af de første analyser tegner ifølge Casper Skjærbæk lovende.

Det har foreløbig affødt to bevillinger der muliggør, at ingeniørerne kan fortsætte det videre arbejde med den algoritmebaserede analyse, og at vi snart kan købe udstyr, så den nye metode kan bruges i større studier på patienter med Parkinsons sygdom.

Forkorter afstanden

Den slags samarbejde kan kun opstå, fordi der er et netværk og en platform som NCA, der samler forskere med mange forskellige baggrunde, mener Casper Skjærbæk.

”Der er ikke nogen i vores gruppe, der tilnærmelsesvis kunne gøre det, som ingeniørerne kan. Vi kan ikke programmere algoritmer til machine learning, og på samme måde ville ingeniørerne ikke gå ud og rekruttere patienter til et forskningsprojekt om Parkinsons, fordi de ikke er opdateret på de nyeste hypoteser om sygdommen,” siger Casper Skjærbæk og fortsætter:

”Den grundlæggende matematik og elektrofysik bag ingeniørernes algoritmer forstår jeg som kliniker ikke, men fordi vi netop mødes om at skabe nye idéer, så bliver afstanden til at spørge ind til hinandens forskning mindre - og dermed banes vejen for, at vi ser mulighederne i hinandens forskningsområder.”

Nye forskningssamarbejder behøver dog ikke være målet, hvis man som ung forsker melder sig ind i NCA.

Det kan også være også være en god mulighed for at involvere sig i de aktiviteter, der arrangeres i regi af netværket – fx Neuroscience Day eller den nyligt afholdte MatchPoint-konference.

Læs mere om NeuroCampus Aarhus 

Kontakt: 

Ph.d.-studerende ved Institut for Klinisk Medicin og læge på Aarhus Universitethospital Casper Skjærbæk.
cas@clin.au.dk