Interdisciplinaritet: Derfor taler vi hele tiden om det
Er tværfagligt samarbejde i regi af fakultetets fem forskningsnetværk den eneste (rigtige) vej til interdisciplinaritet? Det svarer dekan Anne-Mette Hvas på her i den sidste artikel i serien om netværkene. Hun forklarer, hvorfor interdisciplinaritet nu på 10. år er et strategisk indsatsområde.

Hun ved det godt. Medarbejderne har nok at se til. Og det at engagere sig i netværk og indgå i tværfaglige samarbejder, hvad enten det gælder forskning eller uddannelse, kræver en ekstra indsats. Men det er vigtigt, og derfor bliver hun ved med at opfordre VIP’erne på Health at række ud og orientere sig bredere.
”Tværfagligt samarbejde er en forudsætning for, at vi kan bidrage til løsningen af de store sundhedsudfordringer. Om det foregår i eller uden for fakultetets formelle forskningsnetværk er ikke så afgørende,” siger dekan Anne-Mette Hvas.
Vi kan kun løse komplekse sundhedsudfordringer i fællesskab
Ifølge Anne-Mette Hvas er det interdisciplinære samarbejde, som foregår uden for fakultetets fem formaliserede tværfaglige forskningsnetværk altså mindst lige så vigtigt som det, der foregår i netværkene.
”Jeg kan godt forstå, at ikke alle kan se sig selv i et af vores fem etablerede netværk, selv om netværkene favner bredt og er åbne for alle. Det er heller ikke nødvendigvis tanken bag. Det afgørende er, at forskere netværker i det hele taget; at de er åbne over for samarbejder med nogle, som ikke ligner dem selv,” siger hun og uddyber:
”Mit ønske er, at vi på Health arbejder endnu mere sammen på tværs af fagligheder, kulturer og forskningsdiscipliner. At vi kender hinandens fagligheder og kompetencer og er nysgerrige på hinandens idéer og undren.”
Problemstillingen er udgangspunktet – ikke holdet
Anne-Mette Hvas fortæller videre, at interdisciplinaritet, altså det tværfaglige samarbejde, efter hendes opfattelse bør være et middel til at nå målet og ikke et mål i sig selv.
”Ønsket om at bidrage til at løse en given sundhedsudfordring skal være omdrejningspunktet for vores forskning, og vi skal ikke begrænse os til den forskningsgruppe eller det institut, vi er en del af. Vi skal arbejde sammen på kryds og tværs både internt på fakultetet, på AU og ud mod det omgivende samfund – nationalt og internationalt. Det gælder, uanset om det handler om demografiske udfordringer med et stigende antal ældre i samfundet til følge, håndteringen af de mange multisyge, som vores sundhedsvæsen står overfor i fremtiden, eller noget helt tredje,” siger hun.
Hvordan understøtter vi bedst interdisciplinære aktiviteter?
”Vi har på ledelsesniveau skabt nogle rammer for interdisciplinaritet med de fem tværfaglige forskningsnetværk ud fra et ønske om at gøre det lettere for forskere på Health at arbejde sammen og trække på hinandens ekspertise. For vi ved udmærket, at det kræver mere at arbejde sammen med personer og fagligheder, man ikke kender i forvejen – nogle, man ikke nødvendigvis identificerer sig med,” siger Anne-Mette Hvas.
Hun efterlyser i samme forbindelse forskernes input til, hvordan fakultetets ledelse bedst understøtter de tværfaglige initiativer, som enten allerede finder sted eller spirer rundt omkring i fagmiljøerne.
”Jeg er nysgerrig efter at få at vide, hvad der – ud over de etablerede forskningsnetværk og de tilbud og aktiviteter, vi har dér – kan gøre det lettere for forskere at indgå nye samarbejder uden for de vante cirkler. Hvordan kan vi hjælpe? Hvad har I brug for i forhold til fx administrativ understøttelse eller ledelsesmæssig opbakning?” spørger hun og opfordrer forskerne på Health til at byde ind med forslag, meget gerne via en mail til dean.health@au.dk.
Netværkene kan noget, andre tværfaglige samarbejder kan noget andet
Anne-Mette Hvas har selv i sin tidligere ansættelse som professor på Institut for Klinisk Medicin haft stor glæde af at arbejde sammen med kolleger på bl.a. Institut for Biomedicin, som har bidraget til at løfte hendes forskning inden for blødning og blodpropssygdomme. Og hun er bevidst om også at sige ja til aktiviteter, der ligger uden for hendes komfortzone og primære fagfelt – både på egne og på fakultetets vegne.
”Jeg synes, at PIREAU (Platform for Inequality Research at Aarhus University) er et godt eksempel på, hvordan vi ved at forene forskellige kompetencer og fagligheder på tværs af universitetet, kan gøre en større forskel, end vi kan hver for sig. Vi er flere fakulteter, der forsker i forskellige aspekter af ulighed i sundhed, og for mig at se, er det strengt nødvendigt, at vi arbejder sammen om at løse de stigende problemer med netop dén udfordring i vores samfund. Jeg er ikke personligt involveret i PIREAU, altså som forsker, men jeg er fortaler for, at vi på Health er stærkt repræsenteret og involveret i projekter under PIREAU,” fortæller hun og fortsætter:
”Min erfaring er, at tværfagligt samarbejde er en stor gevinst både for forskningen og for de involverede forskere, men jeg er selvfølgelig ikke naiv. Jeg ved godt, at interdisciplinaritet kræver en masse. Tillid, rummelighed, gensidig respekt, grundig forventningsafstemning bl.a. Derfor vil jeg også gerne have input til, hvordan vi kan gøre det lettere for forskerne. For vi kommer ikke uden om det. De store, komplekse sundhedsudfordringer, vi gerne vil være med til at løse, kræver forening af fagligheder,” siger dekanen.
Læs mere på Healths forskningsnetværks hjemmesider
På Health har vi fem interdisciplinære forskningsnetværk, der samarbejder om forskning og uddannelse inden for følgende fagområder:
- Inflammationsnetværket
- Netværk om fødevarer og ernæring
- Netværk om personlig medicin
- Neurocampus Aarhus
- Det kardiovaskulære netværk
Emnerne, som netværkene diskuterer og samarbejder om, er af samfundsmæssig interesse, og netværkene er åbne for forskere på Health og AU’s øvrige fakulteter, for eksterne samarbejder og for industrien.
De fem netværk afholder løbende faglige arrangementer med fokus på akademisk udvikling, videndeling, gensidig inspiration og netværksdannelse.
Følg også fire af de fem forskningsnetværk på LinkedIn (på engelsk)
- Inflammationsnetværket
- Netværk om fødevarer og ernæring
- Netværk om personlig medicin
- Det kardiovaskulære netværk
Læs artikelserien om yngre forskere i Healths forskningsnetværk
- ”Ph.d.-studerende indgik samarbejde med ingeniører efter møde i forskningsnetværk”
(Neurocampus Aarhus)
- ”Hvorfor er du med?”
(Netværk om fødevarer og ernæring) - Ph.d.-studerende ser fagligt netværk som udstillingsvindue for unge forskere”
(Inflammationsnetværket) - ”Personlig medicin… og omics til alle”
(Netværk om personlig medicin) - ”Netværket skal ikke være en hyggeklub for gamle mænd”
(Det kardiovaskulære netværk)
Kontakt
Dekan Anne-Mette Hvas
Aarhus Universitet, Health
Mail: dean.health@au.dk