Idrætsuddannelsen og Aarhus Universitet fejrer sølvbryllup

I 1997 fik Aarhus Universitet, som det tredje universitet i Danmark, en bacheloruddannelse i idræt, efter ildsjæle fra universitetet og kommunen sammen med diverse lokalpolitikere og enkelte folketingspolitikere havde kæmpet for at få den til byen. Deres vigtigste argument for at etablere uddannelsen, som i forvejen blev udbudt i København og Odense, var, at idræt var det eneste gymnasiefag, som Aarhus Universitet endnu ikke udbød. Universitetet manglede simpelthen uddannelsen – ikke mindst fordi der var stor mangel på gymnasielærere særligt i Jylland i samme periode.

Vi var prøvekaniner på godt og ondt

Ulrik Dalgas begyndte som idrætsstuderende på den allerførste årgang i Aarhus.

”I starten var vi kun 60 studerende, og det gav nogle meget små fredagsbarer, hvor vi hurtigt lærte hinanden at kende. Vi skulle selv sætte hele kulturen op, da der jo ikke var ældre årgange til at præge den. Der var en fantastisk opstartsstemning, en form for pionérånd, hvor der ikke var langt fra tanke til handling. Og så var alt udstyr spritnyt,” fortæller Ulrik Dalgas, der er professor i idrætsbiologi og sundhed på Institut for Folkesundhed, som i dag huser idrætsuddannelsen.

Han husker studietiden som en fantastisk tid med et supergodt studiemiljø, der var præget af et stærkt sammenhold studerende og undervisere imellem.

”Vi var prøvekaniner på et helt nyt studie og en ny studieordning, og mange ting skulle justeres undervejs. Samtidig var vi privilegerede med dygtige undervisere, som var topmotiverede og engagerede. Sådan er det faktisk stadig. Folk omkring uddannelsen i idræt brænder virkelig for deres fag. Der var dog ingen forskning på stedet, da vi var studerende, og alt skulle etableres fra bunden. Der er vi et helt andet sted i dag,” siger han.

Det stærke studie- og arbejdsmiljø kan Jens-Ole Jensen nikke genkendende til. Som helt nyslået cand.mag. i idræt og kulturstudier fra det daværende Odense Universitet, nu Syddansk Universitet, blev han ansat om en af de første undervisere på den nye uddannelse i Aarhus.

”Jeg fik min første mailadresse, da jeg blev ansat som underviser på idrætsuddannelsen her i Aarhus. Det var mit første bekendtskab med Internettet. Men selv om det var stort, er det de menneskelige relationer, der står tilbage fra den tid. Fællesskaber og relationer. Det er det, idræt kan,” siger Jens-Ole Jensen, som i dag er forskningsleder på VIA University College.

Ikke uden opløftende momenter at se fodboldspillere lave gymnastik

Uddannelsen i idræt, som senere kom til at hedde idrætsvidenskab, blev i sin tid oprettet på det daværende naturvidenskabelige fakultet (NAT). Her var Erik Meineche Schmidt, som senere blev dekan på NAT, en af de centrale aktører, der sikrede, at uddannelsen blev etableret i Aarhus. Han husker med fornøjelse tilbage på de første år, hvor kommende studerende skulle bestå en omfattende optagelsesprøve for at komme ind på studiet.

”De studerende skulle i starten klare sig hæderligt i fem discipliner for at blive optaget på uddannelsen. Det var boldspil, gymnastik, ketchersport, svømning og udspring. Og jeg må sige, at det ikke var uden opløftende momenter at se fodboldspillere forsøge at komme igennem nåleøjet i gymnastisk smidighed,” fortæller han med et glimt i øjet.

Flere end 100 timers svømmeundervisning

Lars Bo Larsen, som er udviklingskonsulent hos Dansk Svømmeunion og fast svømmeunderviser på idrætsuddannelsen i Aarhus, supplerer:

”Tidligere havde de studerende på idræt flere end 100 timers svømmeundervisning i løbet af deres uddannelse, nu har de 56. Og det er jeg faktisk glad for; de studerende var jo næsten lige så gode som landsholdet til sidst,” siger han og fortæller samtidig, at cirka 10 procent af Tryg Fondens kystlivredningstjenestes livreddere er idrætsstuderende fra Aarhus.

”Kun 5 procent havde svømmefærdigheder, inden de startede hos os. Så det er skisme flot,” siger Lars Bo Larsen.

”Vi tænker nok færdigheder en anelse anderledes end tidligere. Vores studerende skal stadig bestå en optagelsesprøve, men de skal ikke nødvendigvis være mestre i egenfærdigheder, dvs. i at udføre de forskellige discipliner. Til gengæld skal de mestre at formidle både grundlæggende og svære øvelser i forskellige sammenhænge og til forskellige målgrupper,” siger studieleder for idrætsvidenskab, studielektor Kristian Raun Thomsen.

Har levet en omskiftelig tilværelse

Gennem tiden har idrætsuddannelsen på AU levet en omskiftelig tilværelse med forskellige adresser og ditto organisatoriske tilhørsforhold. Uddannelsen fik først adresse på det daværende Ingeniørhøjskolen i Aarhus, flyttede senere til Katrinebjerg, og holder nu til på Dalgas Avenue på Frederiksbjerg i Aarhus, selvom ønsket fra flere sider og ad flere omgange har været at samle alle universitetets aktiviteter omkring de gule bygninger på campus. Men afhængigheden af de praktiske faciliteter som fx svømmehal og fodboldbaner spænder ben.

”Da jeg startede på idrætsstudiets første hold i Aarhus, var jeg i omegnen af 30 kilo lettere, end jeg er i dag. Det skyldes ikke kun, at jeg ikke længere deltager i de praktiske fag, men nok i lige så høj grad at vi ikke havde vores egne faciliteter dengang. Jeg tror, jeg cyklede op mod 30 kilometer om dagen for bare at deltage i undervisningen. Vi havde jo gymnastik i Risskov, forelæsninger på Matematik i Universitetsparken, holdundervisning på Ingeniørhøjskolen, atletik på Aarhus Stadion, svømning i Aarhus Svømmestation på Frederiksbjerg og så orienteringsløb i Marselisborgskovene,” fortæller Ulrik Dalgas.

Idrætsuddannelsen er ’still going strong’

Idrætsuddannelsen har ind i mellem været genstand for livlige diskussioner om, hvorvidt undervisningen enten er for teoretisk eller for praktisk, og om hvorvidt en sådan uddannelse overhovedet hører hjemme på et universitet.

Med 25 år på bagen som universitetsuddannelse mener lektor og sektionsleder Ask Vest Christiansen fra Institut for Folkesundhed, at sidstnævnte tvivlsspørgsmål for længst må være manet i jorden. Idrætsuddannelsen er ’still going strong’ – ikke mindst på grund af den interdisciplinaritet, som uddannelsen rummer, og som i dag nærmest er et mantra inden for både forskning og uddannelse i universitetsregi.

”Uddannelsen i idrætsvidenskab er unik, blandt andet fordi den – så vidt jeg er orienteret – er den eneste universitetsuddannelse her i Aarhus, der samler det praktiske, det naturvidenskabelige og det humanistiske i ét,” siger han.

I 2021 blev idrætsuddannelsen pålagt en ledighedsdimensionering, der betyder, at det årlige optag om et par år reduceres med cirka 30 procent til små 75 studerende på bacheloruddannelsen og 43 studerende på kandidatuddannelsen. Ifølge studieleder Kristian Raun Thomsen har idrætsuddannelsen i Aarhus det dog godt på trods.

”Der er intet, der tyder på, at antallet af studerende vil dale yderligere. De unge har ikke mistet interessen for at studere idrætsvidenskab. Vores uddannelse har et godt renommé, og der er en god og stabil søgning. Det er positivt og tyder på, at vi gør noget rigtigt,” siger Kristian Raun Thomsen.

Jobmulighederne rækker ud over gymnasie- og højskolelærer

Kristian Raun Thomsen fortæller videre, at hvor de færdiguddannede kandidater tidligere typisk fik job som gymnasielærere, finder kandidaterne nu beskæftigelse mange forskellige steder i samfundet, hvor deres idrætsfaglige kompetencer gør nytte. Det gælder fx i organisationer og forbund, virksomheder, sportsklubber, kommuner og regioner, og endelig vælger nogle at blive selvstændige fx som personlige trænere med eget CVR-nummer.

Ifølge studielederen skyldes det ikke mindst uddannelsens indhold og sammensætning, som har ændret sig siden 1997. Bl.a. er de fem grunddiscipliner nu erstattet af større og bredere fagområder, der har et bevidst tværfagligt sigte og en klar akademisk profil, der peger i tre retninger: en humanfysiologisk profil, en humanistisk-samfundsvidenskabelig profil og en underviser- og formidlerprofil.

”I dag har vi en stærk forskningsbaseret uddannelse, som står på et veletableret og anerkendt forskningsmiljø, hvor vi alene i den ene forskningsgruppe publicerer op mod 70 videnskabelige artikler årligt. Det smitter af på undervisningen, som er på et tilsvarende højt niveau og helt klart meget forskelligt fra, da jeg selv studerede her,” supplerer professor Ulrik Dalgas og fortsætter:

”Efter min opfattelse er der i dag et endnu stærkere studentermiljø med mange flere muligheder, end vi havde, da jeg læste – både hvad angår det faglige og det sociale. Derudover er det en stor styrke, at vi nu har alle uddannelsestrin helt op til og med ph.d.-uddannelsen. Jeg måtte jo tage turen til København for at få min kandidatgrad.”

Kontakt

Lektor og sektionsleder Ask Vest Christiansen
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Mobil: 27 78 28 33
Mail: avc@ph.au.dk

Se billeder fra jubilæumsarrangementet

Idrætsuddannelsens 25-års jubilæum blev fejret ved et arrangement i Institut for Folkesundheds lokaler på Dalgas Avenue fredag den 16. september 2022. Her var nuværende og tidligere medarbejdere og studerende samlet med repræsentanter for bl.a. Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund (DIF) og nogle af initiativtagerne bag uddannelsen. De fejrede sammen uddannelsens udvikling og det stærke forskningsmiljø, uddannelsen er funderet på.