Grethe Andersen skal vogte over forskningsetikken på Health
Klinisk professor Grethe Andersen fra Institut for Klinisk Medicin vil have særligt fokus på fremtidens forskere i sin nye rolle som særlig rådgiver i ansvarlig forskningspraksis på Health.
Rådgivernes funktion
Rådgiverne i ansvarlig forskningspraksis på Aarhus Universitet har til formål at sikre, at forskere på universitetet kan udføre deres forskning på en ansvarlig og etisk forsvarlig måde. De skal tilbyde fortrolig og objektiv rådgivning og sparring til forskere, universitetets ledere og TAP om forskningsintegritet, forskningsfrihed og ansvarlig forskningspraksis.
Rådgiverne er uafhængige af universitetets ledelse og har tavshedspligt. Dette sikrer, at forskere kan få fortrolig og objektiv rådgivning, uden at frygte for negative konsekvenser.
Klinisk professor Grethe Andersen stoppede i sidste uge sin lægegerning efter mange år som overlæge på neurologisk afdeling ved Aarhus Universitetshospital. Efter at have markeret sig som en af pionérerne inden for behandlingen af stroke-patienter og en af landets mest fremtrædende forskere på sit område, er hun blevet udpeget som ny særlig rådgiver for ansvarlig forskningspraksis og forskningsfrihed ved Aarhus Universitet.
Inside Health har taget en snak med Grethe Andersen om hendes syn på ansvarlig forskning, forskningsfrihed og hendes visioner for rollen.
Hvorfor tror du, at pilen pegede på dig, da Health skulle finde en ny rådgiver for ansvarlig forskningspraksis?
Jeg tror, det er fordi jeg har en lang forskerkarriere bag mig, og jeg har over tid skabt et ry for at være meget fair – ikke mindst over for de unge forskere, som vi skal værne om.
Hvorfor er det vigtigt for universitetet at have fokus på ansvarlig forskningspraksis?
Fordi en usund forskningspraksis kan have store konsekvenser for både den enkelte forsker, og for samfundet. At være en dygtig læge handler ikke kun om klinisk viden. Det er vigtigt at forstå, at en god læge både har klinisk indsigt og forskningserfaring, og hvis unge forskere bliver afskrækket af en usund forskningskultur, vil det gå ud over både kvaliteten i patientbehandlingen og forskningen.
Hvad har du selv gjort for at sikre en god forskningspraksis i dit arbejde?
Jeg har altid følt, at jeg havde et ekstra ansvar over for de unge forskere. Så i mine projekter har det altid været den yngste person, der fremlægger resultaterne hvilket ikke er normen alle steder.
Der er aktuelt fokus på problemet med forfatterskaber – blandt andet i forbindelse med ”Please Don’t Steal my Work”-kampagnen, der har fokus på unge forskere, som føler sig presset til at dele forfatterskaber med ældre forskere, selv om de unge har gjort det meste af arbejdet. Hvor udbredt er problemet?
Jeg kender primært min egen praksis i detaljer, men jeg hører, hvad de unge siger til mig, og jeg kan også se det på forskningskonferencer, at det typisk er ”The Grand Old Men”, der præsenterer resultaterne, mens de unge forskere bliver skubbet i baggrunden. Jeg har også hørt om vejledere, der pludselig overtager en ph.d.-studerendes resultater og præsenterer dem som sine egne, men jeg har ikke indtryk af, at det er et stort problem på Health.
Hvad ser du som din vigtigste funktion i rollen som særlig rådgiver for ansvarlig forskningspraksis?
At være et sted hvor forskere kan gå hen og få rådgivning, hvis de på den ene eller anden måde føler sig uretfærdigt behandlet i forbindelse med deres forskning.
Hvordan bliver din tilgang til arbejdet?
Den vil variere fra sag til sag. I nogle tilfælde vil jeg måske rådgive en forsker, som så tager mine råd med tilbage til sin gruppe. I andre tilfælde vil jeg måske tage med til et møde i gruppen og fungere som mediator. Min hovedopgave bliver at rådgive og i visse tilfælde sørge for, at alle forstår vigtigheden af etisk forskningspraksis – uanset om det drejer sig om forfatterskaber eller andre ting.
Læs mere om Aarhus Universitets særlige rådgiverfunktion i ansvarlig forskningspraksis her.