Fakultetsfesten: De her kommer – gør du?

Er du typen, der først tilmelder sig fester, når du ved, hvem der helt sikkert kommer? Så får du her et lille indblik i deltagerlisten til fakultetsfesten d. 16. august, der lige nu tæller ca. 250 af dine Health-kolleger. Allersidste chance for tilmelding er d. 5. august 2024.

Stemningsbillede fra fakultetsfesten 2024.
250 af dine Health-kolleger har allerede meldt sig til fakultetsfesten - sidste frist for tilmelding er d. 5. august 2024. Billedet her er fra sidste års fest. Foto: Simon Fischel, AU Health

Lækker festbuffet, øl, vin og vand ad libitum, rød løber-fotografering, musik og dans til kl. 01 og helt utroligt godt selskab. Det kan du se frem til, når fakultetsfesten løber af stablen fra kl. 17.00 fredag d. 16. august 2024 i DGI-huset.

Billetten koster 175 kr. og skal købes via Conference Manager. Knap 250 medarbejdere har allerede tilmeldt sig, men DGI-huset har plads til flere, så du kan stadig nå at købe billet – allersenest mandag d. 5. august 2024.

Tilmeld dig fakultetsfesten 2024

Hvem kommer til fakultetsfesten?

  • Du støder højst sandsynligt på en biomediciner, for en tredjedel af festdeltagerne kommer nemlig fra Institut for Biomedicin.
  • Fakultetets største institut, Klinisk Medicin, stiller lige nu med 75 gæster.
  • Og så er der gode chancer for en dans med medarbejderne fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed, for de udgør nemlig 18 % af deltagerne.
  • Kommer der flest VIP eller TAP, tænker du måske? Svaret er VIP – de fylder faktisk 87 % af DGI-huset.
  • Hos TAP’erne er det særligt Fakultetssekretariatet, Ph.d.-administrationen og Kommunikation, der har pudset festskoene. Tilsammen udgør de godt 2/3 af TAP-gæsterne.

Har du lyst til at rykke ved statistikken, så tilmeld dig fakultetsfesten nu.

Kontakt

Rådgiver Caroline Søndergaard Bendixen
Aarhus Universitet, Administrationscenter Health - Fakultetssekretariatet
Mobil: 93 50 80 78
Mail: health@au.dk