Det ligner en gave. Men kan vise sig at være en forringelse i forklædning
Der er lige nu stor politisk opmærksomhed på kompetenceløft i sundhedsvæsenet. Men sygeplejerskers mulighed for videreuddannelse risikerer at blive svækket markant, og det går ud over os alle sammen.
Fremtidens sundhedsprofessionelle skal løse flere og mere komplekse opgaver. Det varsler regeringen i sin nye sundhedsreform. Reformen vil flytte flere af de opgaver, som tidligere blev løst på hospitalerne ud i det nære sundhedsvæsen, og det stiller selvsagt krav til mulighederne for efter-videreuddannelse – ikke mindst for sygeplejersker.
Én af de voksende udfordringer, som regeringen selv peger på i sundhedsreformen, er antallet af multisyge patienter. Danskerne lever længere og får med alderen flere kroniske lidelser. I mødet med bl.a. de patienter skal sygeplejersker i stadigt stigende omfang – i samspil med andre sundhedsprofessionelle – udvikle patientforløb med inddragelse af den nyeste forskning og nye behandlingsformer.
Som et led i opkvalificeringen, og som del af et helt andet reformudspil – på uddannelsesområdet – foreslår regeringen at etablere en etårig professionsmaster for sygeplejersker og andre ansatte i velfærdsfagene. Det kan lyde som et fremsynet tilbud, men det kan meget vel vise sig at være det modsatte.
I dag kan sygeplejersker nemlig allerede tage en toårig kandidatuddannelse i sygepleje på universiteterne. Kandidatuddannelsen retter sig specifikt mod klinisk praksis, uddannelsen er veletableret og giver dyb viden og færdigheder til at håndtere komplekse patientforløb. En af linjerne, Advanced Practice Nursing, er netop udviklet i samarbejde med kommuner og Dansk Sygeplejeråd.
Kandidatuddannelsen er eftertragtet og direkte rettet mod det arbejdsmarked, som fremtidens sygeplejersker skal navigere i.
Det giver ingen mening at skære i antallet af pladser på universiteternes kandidatuddannelser for sygeplejersker og samtidig flytte flere og mere komplekse opgaver ud i det nære sundhedsvæsen og tæt på borgeren.
En anden af regeringens hensigter er, at færre læger og flere fra de øvrige sundhedsprofessioner skal tage en ph.d.-uddannelse og forske i f.eks. forebyggelse, behandling af komplekse sygdomme og hele patientforløb i relation til det nære og samlede sundhedsvæsen.
En kandidatuddannelse i sygepleje er en forudsætning for at påbegynde en ph.d.-uddannelse. Derfor giver det heller ikke mening at formindske rekrutteringsgrundlaget ved at skære i antallet af sygeplejersker, der kan få en kandidatgrad på universitetet. Det kan på sigt få alvorlige konsekvenser for behandling og pleje af syge mennesker, hvis vi får mindre forskning og dermed mindre udvikling af faget.
Det bærende argument for at skære i universiteternes kandidatpladser til fordel for en professionsmaster er frygten for, at sygeplejersker uddanner sig ud af sektoren.
Det er en fejlslutning. Tallene taler sit tydelige sprog og viser, at langt størstedelen af de sundhedsfaglige kandidater bliver i faget.
I Dansk Sygeplejeråds store arbejdsmiljøundersøgelse fra 2023 svarer 95 pct. af de kandidatuddannede sygeplejersker, at de udfører sygeplejearbejde i deres nuværende job.
Universiteterne tilbyder sygeplejersker med en praksisnær professionsbachelor en videreuddannelse, som klæder dem på til at bidrage til udvikling af det nære sundhedsvæsen, varetage tiltagende komplekse patientforløb og, for en mindre andel, tage en ph.d.-uddannelse og forske inden for faget.
Faren for at svække sygeplejerskers videreuddannelsesmuligheder venter lige om hjørnet, hvis regeringen gør alvor af at nedlægge kandidatpladser i sygepleje og erstatte denne mulighed med en etårig professionsmaster. Ingen ønsker at devaluere sygeplejeuddannelsen i en tid, hvor der er brug for det modsatte – så lad os undgå det.