Studie: Vinden kan sprede resistente bakterier fra svinefarme

Forskere fra Aarhus Universitet har fundet sammenhæng mellem vindretning og MRSA-smitte hos danskere, der ikke har kontakt med husdyr.

Martin Rune Hassan Hansen har stået i spidsen for det første studie, der undersøger vindretningens betydning for spredning af husdyr-MRSA. Foto: Steno Diabetes Center Aarhus

Facts about Livestock-MRSA

  • Livestock-MRSA is a type of antibiotic-resistant staphylococcus bacteria.
  • The bacteria is estimated to be present on 95 percent of Danish breeding farms and 89 percent of all conventional pig farms.
  • In 2024, there were 241 cases of livestock-MRSA in Denmark, of which 114 affected people with no known livestock contact.
  • The bacteria can cause serious infections that are difficult to treat.

Danskere, der bor tæt på svinefarme, har øget risiko for at blive smittet med den antibiotikaresistente bakterie husdyr-MRSA – selv uden direkte kontakt med dyr. 

Et nyt landsdækkende studie fra Aarhus Universitet viser for første gang, at vindretningen kan have betydning for smittespredningen. 

Forskerne gennemførte det hidtil største studie af husdyr-MRSA-smitte blandt danskere uden kontakt med husdyr. 

Studiet, der omfatter 518 smittede personer og næsten 5.000 kontrolpersoner, viser en klar sammenhæng mellem hvor tæt man bor på svinefarme og risikoen for at blive smittet. 

”Cirka halvdelen af alle kliniske infektioner med husdyr-MRSA i Danmark sker blandt personer uden kendt husdyrkontakt. Det er påfaldende, at personer smittes med bakterien tilsyneladende uden at være i direkte kontakt med husdyr,” siger Ph.D. fra Institut for Folkesundhed Martin Rune Hassan Hansen, der er hovedforfatter på studiet.

Et tidligere studie fra 2018 har vist, at personer med husdyr-MRSA boede tættere på svinefarme end andre. Studiet tog dog ikke hensyn til vindretning, og samtidig er det dokumenteret, at bakterierne kan påvises i luft og jord omkring svinefarme.

”Ideen med at undersøge vindretningens betydning for smitterisikoen var, at hvis vindretningen havde en betydning for forekomsten af husdyr-MRSA blandt personer uden kendt husdyrkontakt, ville det pege på, at en del af spredningen sker som miljøsmitte, forklarer Martin Rune Hassan Hansen.

Vindretning kun vigtigt på mellemlang afstand

En central opdagelse i studiet er, at vindretningens betydning for smitterisikoen tilsyneladende varierer med afstanden til svinefarmene. 

”Det mest overraskende var, at vindretningen kun ser ud til at have betydning på mellemlange afstande. Vi havde forventet, at vindretningen ville have en mere ensartet effekt på alle afstande,” siger Martin Rune Hansen.

Mønstret kan ifølge forskeren forklares ved, at bakterierne vil sprede sig uanset vindretning, hvis svinefarmen ligger tæt på beboelse, fordi koncentrationen af bakterier er højest tæt på kilden. 

På mellemlang afstand sker spredningen kun, hvis vinden overvejende blæser fra farmen mod adressen. Og på store afstande fortyndes bakterierne så meget, at risikoen forsvinder.

Lille risiko for den enkelte

Forskerne understreger, at den enkelte dansker ikke skal være bekymret for at bo tæt på en svinefarm. 

”Forekomsten af kliniske infektioner med MRSA CC398 blandt personer uden kendt kontakt med husdyrkontakt er lav – der var 114 tilfælde i 2024, til trods for at langt de fleste adresser i Danmark ligger mindre end ti kilometer fra et svinehold,” forklarer Martin Rune Hansen.

Forskerne understreger generelt, at det er for tidligt at konkludere alt for meget på baggrund af studiet.

Det er således for tidligt at sige noget endegyldigt om, hvordan bakterier spredes fra svinefarme til mennesker. 

”Vi kan ikke med sikkerhed sige, at bakterierne spredes med støv gennem luften. Det er også muligt, at bakterierne sidder på fluer, hvis bevægelsesmønstre påvirkes af vindretningen,” siger Martin Rune Hansen, der forklarer, at forskergruppens resultater først og fremmest skal bekræftes på baggrund af nye datasæt fra perioden 2022 til 2025.

Bag om forskningsresultatet

Studietype: Register-baseret case-control studie

Samarbejdspartnere: Aarhus Universitetshospital, Aalborg Universitetshospital og Statens Serum Institut

Ekstern finansiering: Novo Nordisk Fonden Challenge Program og EU's Horizon 2020 program gennem EPHOR-projektet.

Evt. interessekonflikt: Ingen 

Link til videnskabelig artikel: https://doi.org/10.1007/s15010-025-02629-2

 

Kontakt

Ph.d. og læge Martin Rune Hassan Hansen
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Aarhus Universitetshospital – Steno Diabetes Center Aarhus
Telefon: 28183259 
martinrunehassanhansen@ph.au.dk