Publikation af pseydonymiserede følsomme personoplysninger: Eksempler søges!

Efter den såkaldte Deloitte-sag ved EU-domstolen bliver det formentlig lettere for forskere at publicere pseudonymiserede følsomme personoplysninger i videnskabelige tidsskrifter. Det er et stort fremskridt.

"To sider af samme sag": En klumme i Inside Health

I To sider af samme sag giver forperson for Akademisk Råd Søren Dinesen Østergaard et indblik i de debatter, der fylder i rådet.

Klummen tager fat på emner, hvor rådsmedlemmerne har forskellige synspunkter – ofte spørgsmål, der også skaber diskussion i fagmiljøerne på Health. 

På mødet d. 22/10 2026 havde Akademisk Råd besøg af Funktionschef Søren Broberg Nielsen fra Forskningsdatakontoret ved Aarhus Universitet. Forskningsdatakontoret understøtter håndtering og beskyttelse af forskningsdata på tværs af alle fem fakulteter. 

Vide rammer for forskning, men…

Selvom det måske ikke altid føles sådan for den hårdt papirarbejdende forsker, er det et faktum, at Danmark har en af de mest liberale indstillinger til forskning med brug af personoplysninger. Vi kan udføre forskningsprojekter baseret på meget store mængder af meget følsomme personoplysninger uden samtykke i kraft af forskningshjemlen. 

Men… I forbindelse med videnskabelig publikation af resultater af forskning under denne hjemmel, er der en væsentlig restriktion: Hvis der skal publiceres pseudonymiserede følsomme personoplysninger (f.eks. et scatterplot til illustration af korrelationen mellem to forskellige laboratorieværdier fra patienter) i forbindelse med videnskabelig afrapportering, skal man have en tilladelse fra Datatilsynet, hvilket kan være omstændeligt og tidskrævende.

Vigtig afgørelse fra EU-domstolen

Til mødet i Akademisk Råd kom Søren Broberg Nielsen med en særdeles positiv nyhed i denne kontekst: Fremover er det formentlig langt færre sager om publikation af pseudonymiserede følsomme personoplysninger, der skal godkendes af Datatilsynet. Dette skyldes noget så sindsoprivende som en appelsag fra EU-domstolen… Hold nu fast: 

I september 2025 traf EU-Domstolen afgørelse i en appelsag mellem Den Fælles Afviklingsinstans og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, som bl.a. kom til at handle om fortolkning af, hvad der udgør personoplysninger. Den Fælles Afviklingsinstans havde videresendt pseudonymiserede bemærkninger fra en række tidligere aktionærer og kreditorer fra en spansk bank til Deloitte (derfor refereres der i folkemunde til Deloitte-sagen). I sagen fastslog EU-Domstolen, at oplysninger, som er pseudonymiserede, kan være personoplysninger for nogle aktører, mens de for andre kan betragtes som værende gjort anonyme. 

Det danske datatilsyn (Datatilsynet) beskriver afgørelsen på følgende måde : “Herefter udtaler EU-Domstolen, at pseudonymisering, afhængigt af de konkrete omstændigheder, kan være så effektiv, at den registrerede ikke vil kunne identificeres af andre end den dataansvarlige. Det, at en personoplysning er blevet pseudonymiseret, medfører derfor ikke i sig selv, at den pseudonymiserede oplysning i alle behandlingssituationer og for alle personer skal betragtes som en personoplysning.”

Jeg skulle læse sidste sætning et par gange, før tiøren faldt. Hvis du heller ikke fangede det første gang, så læs igen… Det er vigtigt - særligt i forhold til publicering af pseudonymiserede oplysninger. 

Afgørelsen betyder, at EU-Domstolen finder, at pseudonymisering i nogle (formentlig mange) tilfælde er så “stærk”, at der – for alle andre end forskeren med pseudonymiseringsnøglen – ikke er tale om personoplysninger (de kan betragtes som værende anonyme). I sådanne tilfælde vil det derfor ikke kræve en tilladelse til publicering fra Datatilsynet.

For at gøre det nemmere at vurdere, om de data, man ønsker at publicere, kan betragtes som anonyme, er Forskningsdatakontoret i dette øjeblik i gang med at søsætte en mere fornuftsbaseret tilgang til spørgsmålet på tværs af hele universitetet, hvor man som forsker kan læne sige op af fælles overordnede og tydelige rammer.

Derfor er det vigtigt, at man som forsker kontakter Forskningsdatakontoret i tilfælde, hvor man er i tvivl, om hvorvidt man skal søge en tilladelse eller ej. De har gode erfaringer med at gå i dialog med Datatilsynet. Du kan kontakte Forskningsdatakontoret på fortegnelse@au.dk.

 

Kontakt

Professor og rådsleder Søren Dinesen Østergaard
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Akademisk Råd
sdo@clin.au.dk
Tlf: 61282753