Gør p-piller det sværere at komme sig efter træning? Nej, siger forskere

P-piller har været mistænkt for at påvirke muskelrestitutionen negativt. Nyt studie frifinder den populære præventionsform.

Leg curl
20 trænede kvinder, der bruger p-piller, og 20 trænede kvinder, som ikke bruger p-piller, har i studiet udført anstrengende træningspas. Foto: AU/Mikkel Oxfeldt
Mikkel Oxfeldt
”Vores undersøgelse tyder på, at kvinder, der træner regelmæssigt, ikke bør bekymre sig om, at p-piller vil forhindre dem i at komme sig ordentligt efter intens træning. Med andre ord: P-piller ser ikke ud til at have en stor negativ indvirkning på restitutionen for fysisk aktive kvinder,” siger Mikkel Oxfeldt.

At komme sig hurtigt efter et hårdt træningspas eller en kamp har afgørende betydning for atleters præstationsevne. Derfor er der grund til at være opmærksom på alle faktorer, der kan have indflydelse på restitutionen.

Forskere ved Aarhus Universitet har nu undersøgt, om trænede kvinder, der bruger 2. generations p-piller, oplever markant forskellig muskelrestitution efter styrketræning sammenlignet med kvinder, der ikke bruger præventionsformen.

Konklusionen er, at der ikke er nogen markant forskel. Og den viden kan give sportsudøvere og trænere én ting mindre at bekymre sig om, siger ph.d.-studerende Mikkel Oxfeldt, som sammen med lektor Mette Hansen fra institut for Folkesundhed står bag studiet.

Resultatet modsiger nemlig tidligere studier, som primært har undersøgt utrænede personer, og som har foreslået en mulig negativ indvirkning på restitutionen.

”Undersøgelsen viser, at p-piller sandsynligvis ikke vil have en afgørende indvirkning på musklernes evne til at komme sig efter intens træning for aktive kvinder. Det er vigtigt, fordi det kan berolige atleter og andre, der ønsker at træne hårdt,” siger Mikkel Oxfeldt.

Studiet er det første og største, som har undersøgt p-pillers påvirkning på restitutionen hos trænede kvinder. Det har fokus på 2. generations p-piller, som er den mest anvendte i Danmark.

Mere viden er på vej

Trods p-pillers hyppige anvendelse mangler vi fortsat viden om deres virkning på kroppens systemer, fortæller Mikkel Oxfeldt.

”Desuden er brugen af fx minipiller og spiral stigende, men disse typer præparater ved vi faktisk endnu mindre om. Vi håber at kunne skabe mere viden inden for feltet i de kommende år,” forklarer han.

Derfor arbejder han og resten af forskningsgruppen med at undersøge, hvordan kvindelige kønshormoner, herunder menstruationscyklussen og brugen af hormonel prævention, påvirker kvinder i perspektiv til idræt og helbred.

”Mængden af forskning - og ikke mindst kvaliteten af den nuværende forskning - er mangelfuld. Vores forskningsgruppes mission er derfor at udføre forskning i verdensklasse, så kvinder kan rådgives på et evidensbaseret grundlag I kontekst til idræt og træning,” siger Mikkel Oxfeldt.

 

Om undersøgelsen

  • 20 trænede kvinder, der bruger p-piller, og 20 trænede kvinder, som ikke bruger p-piller, har i studiet udført tre anstrengende træningspas.
  • Der blev taget blodprøver før og tre, 24 og 48 timer efter træningen.
  • Deltagerne blev bl.a. evalueret for muskelømhed, maksimal muskelstyrke, hoppehøjde og markører for muskelskade målt i blodet.
  • Deltagerne fik udleveret alle måltider under hele forsøgsperioden De har været under fuld kostkontrol gennem forsøget for at sikre tilstrækkelig energi, kulhydrat og protein.
  • Derudover er det sikret, at alle p-pillebrugerne bruger den samme p-pilletype, hvilket er afgørende, da p-piller kan variere meget i dosis og indhold af syntetiske hormoner, som potentielt påvirker kroppens fysiologi.

 

Bag om forskningsresultatet

 

Kontakt

Ph.d.-studerende Mikkel Oxfeldt
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Mobil: 20 70 70 78
Mail: mox@ph.au.dk

Lektor Mette Hansen
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Mail: mhan@ph.au.dk
Mobil: 51 66 65 51