Kom til Neuroscience Day 2025
Udforsk sammenhængen mellem smertemekanismer og placebo-effekter med internationale eksperter – tilmeld dig Neuroscience Day 2025 nu.

Er du interesseret i hjerneforskning og smertevidenskab? Så sæt kryds i kalenderen den 10. juni 2025, hvor NeuroCampus Aarhus – et af Healths tværfaglige forskningsnetværk – afholder den årlige Neuroscience Day i Aulaen på Aarhus Universitet.
Årets tema er ”Pain and Placebo – Mechanisms, Modulation and Clinical Implications” og oplæggene vil udforske den komplekse sammenhæng mellem smerte og placebo-effekter.
Det er et stort og komplekst emne, der bygger bro mellem mange forskellige discipliner, så der vil være noget at komme efter for de fleste.
Blandt de faglige højdepunkter på Neuroscience Day 2025 er:
- Keynote fra professor Ulrike Bingel (Universität Duisburg-Essen), førende ekspert i placebo-og nocebo-mekanismer.
- Keynote fra professor David Bennett (Oxford University og æres-Skou-professor ved Aarhus Universitet) om genetiske og molekylære mekanismer bag smertetilstande.
- Oplæg om smertemodulation, selvregulering af kroniske smerter og hjernemekanismer bag smerte- og temperaturperception.
- Interview med patient, der giver unikt perspektiv på komplekst smertesyndrom (CRPS)
Der vil også være rigelige muligheder for at netværke på dagen:
- Posterpræsentationer fra forskere på tværs af neuroscience-feltet.
- Kaffe, sandwich og rig mulighed for at møde kolleger og potentielle samarbejdspartnere.
- Flash talks der præsenterer den nyeste forskning.
For yngre forskere tilbydes desuden et særligt pre-event fra klokken 9.00 til 10.45 om finansieringsmuligheder – arrangeret af Neuroscience Academy Denmark.
Læs mere om Neuroscience Day 2025 og tilmeld dig. Frist for tilmelding er
Kontakt
Netværkskoordinator Caroline S. Bendixen
Aarhus Universitet, Administrationscenter Health - Fakultetssekretariatet
Mobil: 93508078
Mail: carben@au.dk