Human First: Temaeftermiddag om type 2 diabetes blandt borgere med psykiatriske sygdomme

Human First inviterer uddannelsesinstitutioner, kommuner og hospitaler til en temaeftermiddag, hvor vi sætter fokus på diabetesrelaterede, kommunale forebyggelsestilbud til borgere med psykiatriske sygdomme samt samarbejdet mellem kommunerne og psykiatriske afdelinger.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Tirsdag 19. maj 2026,  kl. 12:00 - 16:00

Om: 

Borgere med psykiatriske sygdomme har en markant øget risiko for at udvikle type 2 diabetes og relaterede somatiske komplikationer. Forskning og praksiserfaring peger på, at denne gruppe borgere ofte falder mellem flere stole – både i sundhedsvæsenet og i overgangen mellem sektorer. Human First inviterer uddannelsesinstitutioner, kommuner og hospitaler til en temaeftermiddag, hvor vi sætter fokus på diabetesrelaterede, kommunale forebyggelsestilbud til borgere med psykiatriske sygdomme samt samarbejdet mellem kommunerne og psykiatriske afdelinger. Formålet er at dele viden, fremhæve gode eksempler fra praksis samt at identificere barrierer og muligheder for at styrke indsatsen på tværs af sektorer. Målgruppen for temaeftermiddagen er fx medarbejdere og ledere fra:

• Den kommunale socialpsykiatri samt kommunal patientrettet forebyggelse
• Udviklings- og kvalitetsmedarbejdere samt ledere fra psykiatriske afdelinger og stabs-
medarbejdere, der arbejder med patientrettet forebyggelse
• Interesserede parter hos uddannelsesinstitutionerne

 

Sted:

Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter,
Voldbyvej 15A, 8450 Hammel – Multisalen, Indgang A

 

Program:

12.00–12.30 Ankomst og sandwich

12.30–12.45 Velkomst
v. Kristine Stange, sundhedschef i Viborg Kommune

12.45–13.15 Type 2 diabetes: hvad er det, hvordan behandles det – og hvorfor er fælles indsats vigtig? v. Mette Søeby, endokrinolog og postdoc ved Regionshospitalet Gødstrup

13.15–13.45 Psykiatri og type 2 diabetes: Særlige udfordringer hos patienter med psykiatriske sygdomme og information om kommende forskningsprojekt v. Pernille Kølbæk, regional klinisk forskningskoordinator i Region Midtjylland og lektor ved Aarhus Universitet

13.45–14.00 Pause – kaffe, kage og frugt, human first

14.00–14.15 Eksempel fra praksis: Kommunalt tilbud til borgere med samtidig psykiatrisk sygdom og type 2 diabetes v. repræsentanter fra udvalgt kommune

14.15–15.00 Gruppearbejde: Hvordan forbedrer vi diabetes-relaterede forebyggelsestilbud til patienter med psykiatriske sygdomme og samarbejdet på tværs af kommuner og region? Grupper opdelt efter de fem sundhedsråds geografier – med facilitator/notetager i hver gruppe

15.00–15.30 Plenumopsamling og drøftelse

15.30–16.00 Afrunding


Hvor melder man sig til?

Tilmelding er nødvendig og foretages via dette link senest den 8. maj 2026.

Der er i alt 50 pladser. Hvis vi modtager flere tilmeldinger, end der er plads til, vil vi prioritere således, at hver kommune, hvert hospitals kvalitets- og udviklingsstab og psykiatriske afdeling bliver repræsenteret.

Vi håber meget, at I har mulighed for at deltage og bidrage til en vigtig drøftelse om, hvordan vi sammen kan styrke indsatsen for borgere med psykiatriske sygdomme og type 2 diabetes.


Med venlig hilsen
Koordinationsudvalget for indsatsområdet Sygdomme og skader i hjernen,

Tina Pasgaard, Chefsygeplejerske Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Region Midtjylland

Pernille Kølbæk, Regional klinisk forskningskoordinator, Psykiatrien, Region Midtjylland

Kristine Stange, Sundhedschef, Social, Sundhed & Omsorg, Viborg Kommune

Helle Rønn Smidt, Lektor, Fysioterapeutuddannelsen, Campus Holstebro, VIA University College