”Det rykkede min forskning helt vildt”

Det krævede en del forberedelse og planlægning at få styr på de mange formelle og praktiske krav i forbindelse med udlandsopholdet, da klinisk lektor Anne Hammer arbejdede på sin ph.d. i ældre kvinder og livmoderhalskræft. Alligevel har hun aldrig fortrudt, at hun sammen med sin mand og tre børn tog seks måneder til New Mexico.  

“Jeg har fået utroligt meget med fra mit ophold, såvel fagligt som personligt. Jeg kom hjem med et kæmpe netværk det rykkede mig helt vildt forskningsmæssigt at arbejde på og opleve en anden forskningsinstitution. Det tog selvfølgelig tid og forberedelse at få det hele til at falde på plads, men det handler om at se løsninger, ikke udfordringer,” siger Anne Hammer, der i dag arbejder som forskningsansvarlig overlæge og forsker på regionshospitalet i Gødstrup.

Alligevel kan opgaven med at planlægge og afvikle udlandsopholdet virke som en byrde for de ph.d.-studerende, og det får nogle til at søge dispensation for opholdet.

Ifølge Rikke Damkjær Maimburg, der er programleder på Ph.d.-skolen på Health, er det ærgerligt, da udlandsopholdet er en vigtig del af uddannelsen.

”Udlandsopholdet er obligatorisk jf. bekendtgørelsen og en vigtig hjørnesten i de studerendes uddannelse. Det er vigtigt at komme ud og opleve at arbejde i en anden forskningsinstitution og med en anden forskergruppe, da det kan skabe et varigt netværk. Det giver også et mere internationalt syn på ens arbejde og det kan forbedre muligheden for at få publiceret sin forskning,” siger Rikke Damkjær Maimburg.

Udlandsophold blev springbræt for karrieren

Anne Hammer kan godt nikke genkendende til, at opgaven med at planlægge udlandsopholdet er arbejdskrævende. Hun er dog glad for, at hun tog afsted, da turen endte med at have en afgørende betydning for hendes karriere.

Hun opsøgte selv den forsker, hun gerne ville samarbejde med og efter et møde på en kongres kom aftalen om Anne Hammers forskningsophold ved University of New Mexico i stand.

”Jeg havde et specifikt emne og forskningsfelt, som jeg havde brug for sparring på, og jeg fandt derfor en af verdens førende forskere på det område. Det betød, at min forskning blev løftet til et helt andet niveau, og uden hende, og min danske vejledergruppe, ville jeg ikke have fået mine studier igennem på den måde, jeg endte med,” fortæller hun.

Derudover havde Anne Hammer et stort ønske om at etablere et samarbejde med forskningsenheden i New Mexico, som kunne fortsætte efterfølgende og blandt andet gøre det muligt for fremtidige ph.d.-studerende at komme samme sted hen. Det har resulteret i, at tre af Anne Hammes egne ph.d.-studerende indtil videre har været ovre ved samme vejleder.

På det personlige plan har Anne Hammer også fået meget med fra opholdet.

”Den forsker, som jeg var ovre ved, er en af mine gode venner den dag i dag. Vi arbejder stadig sammen, og jeg har blandt andet besøgt hende i forbindelse med min postdoc, og vi har samarbejdet i internationale arbejdsgrupper. Mens jeg var ph.d.-studerende, arrangerede hun blandt andet, at jeg kom på besøg på Bloomberg School of Public Health, hvor jeg mødte andre forskere, som jeg fortsat arbejder sammen med den dag i dag,” fortæller hun.

Rikke Damkjær Maimburg understreger også, at udlandsopholdet ikke bør ses som en tung pligt, men som unik chance for de studerende selv og deres karriere.

”Jeg håber, at de studerende vil se udlandsopholdet som en mulighed for at få en enestående oplevelse. Ikke nok med at man kan få helt ny viden, lære nye metoder og måske også få nye ideer med hjem, som man kan bygge videre på i sin forskning fremover, så skaber man sig også et stærkt internationalt netværk af forskere, som arbejder inden for ens eget felt,” siger hun.  

At kunne begå sig i et internationalt miljø og have et internationalt netværk kan også have betydning for de studerendes karriere.

”Et udlandsophold er derudover noget, der vægtes, når man skal ansættes efter ph.d.en. Overgangen fra ph.d. til postdoc kan være svær, og et stærkt forskningsnetværk, herunder også internationalt, er blandt de ting, som mange ansættelsesudvalg kigger på,” siger Rikke Damkjær Maimburg.

God vejledning er vigtig

Hun har dog også forståelse for, at det kan være besværligt for de studerende at planlægge og afvikle et udlandsophold. Derfor forsøger man også på ph.d.-skolen at forberede de studerende på, at de fra start skal tænke udlandsopholdet ind i deres studieplanlægning.

”Udlandsopholdet er obligatorisk, og fra ph.d.-skolens side gør vi meget ud af at præsenterer det ved introen til uddannelsen. Det bliver også lagt ind som en fast del af de studerendes ph.d.-planner. Og så har de studerende også mulighed for at søge økonomisk støtte gennem os,” siger Rikke Damkjær Maimburg.  

”Men det er selvfølgelig også vigtigt, at hovedvejlederen hjælper med planlægningen, så de praktiske ting forbundet med udlandsopholdet ikke vokser de studerende over hovedet, og får udlandsopholdet til at virke uoverskueligt,” tilføjer hun.

For Anne Hammer var det netop en blanding af god planlægning og vejledning, der gjorde udfaldet.

”Det kan kræve tid at få alle papirer på plads, særligt hvis man søger til et land uden for EU. Og det kan godt virke uoverskueligt. Mit råd er derfor, at man skal gå tidligt i gang med at undersøge, hvor man vil hen, da det kan tage tid at skabe kontakt. Og så havde det afgørende betydning, at jeg fik fundingen på plads, og at min vejledergruppe bakkede op om det, så mit projekt herhjemme fortsat kunne køre, mens jeg var væk.”

Med det sagt har Anne Hammer har kun et budskab vedrørende udlandsopholdet til nuværende og kommende ph.d.-studerende:

”Det er den bedste og fedeste mulighed. Der er så meget at vinde ved det.”