Dekanens sommerhilsen: Sådan støtter fakultetet din karriereudvikling

Health har lanceret en række konkrete initiativer for at støtte medarbejdernes karriereveje med særligt fokus på yngre forskere. Det fortæller dekan Anne-Mette Hvas om i sin sommerhilsen, hvor hun understreger vigtigheden af at skabe gode rammer for karriereudvikling.

Karriereudvikling er ikke en lige vej, men en rejse fyldt med udfordringer og muligheder.

Det er budskabet fra dekan Anne-Mette Hvas i hendes sommerhilsen til medarbejderne på Health.

”Vores arbejdsliv er ofte uforudsigeligt og fyldt med både sideveje, bump og bakker. Og indimellem taber man måske retning,” siger hun i sin hilsen.

Derfor har fakultetet lanceret syv konkrete tiltag, der skal bidrage til at skabe gode rammer for karriereudvikling, især med fokus på yngre forskere.

Et af de nye initiativer er udnævnelsen af karriereambassadører på alle fem institutter. 12 medarbejdere står nu klar til at give forskere sparring, råd og vejledning om deres karriereveje.

”Uanset om du planlægger at blive på universitetet i kort eller lang tid, er samtalen om din karrieres udvikling vigtigt. Derfor vil vi sørge for, at den bliver prioriteret,” siger Anne-Mette Hvas

Se dekanens sommerhilsen: