Danmarks Statistik (DST) - Forskningsservice

Adgang via Institut for Folkesundheds aftale - Instituttets Regler


Procedure for adgang til Danmarks Statistik-projekter/forskeraftaler under autorisation 50: Institut for Folkesundhed

  1. Ved oprettelse af projekt på Danmarks Statistik (DST) kontakt datamanager Marianne Pedersen (mp@ph.au.dk) eller datamanager Lone Fredslund (lf@ph.au.dk).
  2. Datamanagement sørger for, at projektet indsendes til DST. De sørger for underskrift fra institutleder med kopi til datamanagement.
  3. Oprettelser af nye forskere på eksisterende projekter sker ved udfyldelse af skemaet for intern procedure for adgang til at arbejde på Danmarks Statistik.
  4. Forsker modtager login fra DST.

Procedure for hjemtagelse af informationer fra Danmarks Statistik, herunder konsekvenser af overtrædelse

Procedure for hjemtagelse af informationer fra Danmarks Statistik

  1. Du er ansvarlig for at holde dig opdateret om og leve op til alle regler udstukket af DST

  2. Der gives ikke adgang til DSTs Forskermaskiner uden et obligatorisk DST-kursus (se nedenfor)

  3. Alle hjemtagelser fra DSTs Forskermaskiner skal forhåndsgodkendes af institutledelsen, hvilket betyder, at du ikke af egen drift må hjemtage information

  4. Alle hjemtagelser skal have et ekstra tjek af en af de udpegede ansatte fra Datamanagement

  5. Selve hjemtagelsen skal ske via login tilhørende hhv. den projektansvarlige eller ansatte med særlig tilladelse

  6. Skulle du trods alle forholdsregler alligevel komme til at overtræde reglerne, skal du straks meddele dette til Datamanagement

Der må ikke hjemtages information (DSTs regler):

  1. Der refererer direkte til celleværdier i rådata

  2. Der refererer til mindre end gennemsnittet af 5 celler i rådata

  3. Der indeholder nøgleværdier til observationer, dvs. primærnøgler i datasæt

  4. Der indeholder indirekte identificerbare data, der kan henledes til en person eller en virksomhed

  5. Der indeholder ikke-godkendte filformater til hjemtagelse

Ovenstående bliver kontrolleret af DSTs personale og automatiske scanningsværktøjer.

Disse scanningsværktøjer kan forhindre dig i f.eks. at hjemsende en ikke-tilladt filtype.

Konsekvenser af overtrædelser

Overtrædelse af ovennævnte regler kan have store konsekvenser for både dig og instituttets aftale med DST. Bare én overtrædelse betyder, at hele instituttets aftale bliver lukket ned på ubestemt tid. Dvs. at ingen af instituttets ansatte kan udføre deres DST-arbejde i 1-3 måneder. En genåbning af en aftale kræver et bestyrelsesmøde i DST. Personligt får du derudover en karantæne regnet i måneder.

Dertil kan en forseelse være en overtrædelse af Forvaltningslovens §27, stk. 3 og Straffelovens §152.

Forsætlige handlinger kan medføre politianmeldelse og bortvisning fra arbejdsstedet.

At arbejde på DST

Du skal ikke være nervøs for at arbejde inde på DSTs Forskermaskiner, som er en "sikker" og "lukket" verden, der er lavet for, at du automatisk lever op til reglerne. Problemerne og risikoen for at lave de fejl, der er beskrevet her, kommer først, når informationer skal overføres fra DST til din egen maskine.

Din første hjemtagelse af informationer

Når du første gang skal hjemtage informationer, skal Datamanagement sikre, at formalia er i orden.

Kontakt Niels-Søren Bøgh, nsb@ph.au.dk.

Når du først har en hjemtagningsaftale på plads i forhold til dit forskningsprojekt, kan du gå direkte til din tildelte gennemlæser fra Datamanagement, når der skal hjemtages information til projektet fremover.

Sådan kommer du i gang

Læs DST-reglerne her

Du kan læse om det obligatoriske kursus her. Tilmeld dig ved at sende en mail til Niels-Søren Bøgh på nsb@ph.au.dk.

Er du i tvivl om noget, så kontakt Datamanagement på dm@ph.au.dk eller institutledelsen på ph@ph.au.dk.